Naturen er i tilbagegang overalt på kloden. Det går også den forkerte vej i Halsnæs. Hvilke bud er der på løsninger i Halsnæs?

Klimaet er gået amok. Der afholdes klimamøder, og der laves klimalove. Hvad sker der her i Halsnæs?

DN vil derfor spørge hvert af partierne, hvilke grønne initiativer de har fået gennemført i den første halvdel af byrådsperioden, og hvilke mål har partierne for natur- og klimapolitikken i den resterende periode.

• Halsnæs byråd har besluttet, at der skal igangsættes arbejde med en naturpolitik. Det er et skridt på vejen, men der er desværre endnu ikke afsat økonomi hertil.
• Halsnæs Byråd har besluttet en klimahandleplan. Den er endnu ikke blevet implementeret.

Halsnæs Kommunes største værdi er naturen.

Vi, der allerede bor her i Halsnæs og nye, der flytter hertil, gør det netop, fordi naturen er enestående. Vi har havet, fjordene, Arresø, Melby Overdrev, Tisvilde Hegn og meget mere, der omkranser os. Flere steder finder vi i dag sjældne og sarte planter og dyr, som er truede og er ved at forsvinde, vi registrerer dem som ’rødlistede’. Landbruget kalder dem ukrudt og sprøjter mod dem og mod de insekter, der bestøver blomsterne.

Hvordan har hvert af de politiske partier valgt at beskytte og udvikle betingelser for dyr og planter, der er truede? Hvordan prioriteres udvikling af biodiversiteten i Halsnæs Kommune? Hvordan sikrer vi flere områder med vilde planter som levested til insekterne?

DN Halsnæs finder det meget vigtigt og aktuelt, at natur og beskyttet natur prioriteres, når der laves lokalplaner. Planter, dyr og svampe er ’flyttet ind’ og har udviklet sig i naturområder, der har ligget uopdyrkede i mange år og måske endda er vokset ind i en § 3 beskyttelse efter naturbeskyttelsesloven..  Områder kan være sprunget i skov, og har givet plads til nye og også sjældne arter, som kræver beskyttelse. Levesteder for flagermus, markfirben og vandsalamander er eksempler på fredede, såkaldte bilag 4-arter, hvis levesteder er blevet ødelagt for at give plads til menneskeboliger.

Politikernes planer for den grønne omstilling - Halsnæs erklærede politiske mål er at være klimaneutral i 2030.

Hvilke planer er der for energiomstillingen? Hvordan er politikernes planer for at udfase fossil energi, kul, olie og naturgas til vedvarende energi. Hvordan kan der anlægges VE-anlæg, solceller, vindmøller og evt. et PtX-anlæg? Hvilke planer er gennemført eller lagt for energiforbruget i det offentlige og hvilke planer er der for borgere og virksomheder?

Landbrugets lavtliggende jorder har et højt indhold af CO2. De hav- og fjordnære marker udleder kvælstof og fosfor til havet og ikke mindst til fjordene, der er ved at dø. Regeringen har afsat økonomi til at give erstatning til lodsejerne ved udtagelse af de lavtliggende jorder og omlægning til natur. Hvad er planerne herfor i Halsnæs? Hvordan klimatilpasses vores kyster mod de stadig voldsommere storme og havstigningerne?

Har de enkelte partier planer for grøn omstilling af kosten i de offentlige institutioner? Fx at skære ned på kød og prioritere plantebaseret kost og derved mindske CO₂-udledning.

Ca. 12 % af vores kommune er dækket af skov. For at optage tilstrækkelig CO₂ det er nødvendigt, at 20 % af landjorden er skovbevokset. Skovrejsning er væsentlig for både klima og biodiversiteten.

DN ønsker en bred, offentlig debat om den grønne udvikling, om prioritering af klima- og naturpolitikken i Halsnæs Kommune.

Derfor inviteres alle borgere til Midtvejsmødet mandag d. 29. januar i Gjethuset kl. 19-21.30

Formanden for DN Halsnæs, Lenni Gottlieb indleder og afrunder mødet.

Mads Westfall har lovet at være facilitator ved mødet. Det glæder vi os til.

Der er gratis adgang, og der vil være mulighed for at købe en forfriskning i Gjethusets café.

DN Halsnæs har udarbejdet en række spørgsmål, der er sendt til politikkerne. De kan sammen med pressemeddelelse læses på vores hjemmeside halsnaes.dn.dk

Bestyrelsen DN Halsnæs, Lenni Gottlieb, Bjarne Langkilde og Birgitte Benzon Bang