Nyhed

Potentielle energiparker i Halsnæs

DN Halsnæs har beskrevet en vurdering af naturværdier ved de eventuelle energiparker i Halsnæs og beskrevet landskabs- og kulturværdierne i de to områder. Og vi har beskrevet de værdier, vi mener, der bør stilles til VE-anlæg i Halsnæs Kommune. Indstillingen sendes til DN centralt, til Halsnæs Kommune og til politikerne i kommunen.

DN Halsnæs indlæg til et fælles høringssvar fra DN-central til regeringens høring om ”Screening for arealer til potentielle større energiparker på land”.

Naturværdier i den potentielle energipark Halsnæs (ID 209) Torup

  • Området indeholder omkring 25 mindre §3 søer og 4 moseområder dertil kommer at området grænser op til mange §3 områder.
  • Der er en del små skove i området heraf 2 større fredsskove med godt 10 ha
  • En del beskyttede sten- og jorddiger
  • Det vestlige område grænser op til 2 skovbyggelinjer
  • Hertil kommer en lang række områder med god natur, der ikke er beskyttet, som levende hegn, krat, vådområder, vandløb m.m.
  • I den østlige del af området har kommuneplanen udpeget et bånd med eksisterende økologisk forbindelse og øst for Torup er et stort område udpeget som potentielt natur. Disse områder fremgår ikke af de officielle nationale kort som plandata.dk da kommune endnu ikke har ajourført disse siden vedtagelse af kommuneplan 2021.
  • Hele arealet er omfattet af drikkevandsinteresser.
  • Arealet ligger i kystnærhedszonen.

Landskabs og kulturværdier i området:

  • En del af det østlige område er udpeget i kommuneplanen som bevaringsværdige landskaber En af retningslinjerne for de udpegede bevaringsværdige landskaber lyder: ”5.1.2 Tilstanden og arealanvendelse i beskyttelsesområderne må kun ændres, hvis det kan begrundes ud fra væsentlige samfundsmæssige hensyn, og såfremt det ud fra en konkret vurdering kan ske uden at tilsidesætte de særlige værdifulde sammenhængende helheder eller enkelte elementer”.
  • Størstedelen af området er udpeget som kulturhistoriske bevaringsværdier (kulturarv). I kommuneplanen for område A2 Grønnessegård står der bl.a.: ”Kulturmiljø fra især middelalder og udskiftningstiden (slutningen af 1700-tallet). Området indeholder historiske bebyggelsesstrukturer blandt andet Sverkildstrup, Hågendrup og Tømmerup, der har rødder tilbage til middelalderen. Bebyggelsernes udflytning ved jordreformerne i 1700-tallet kan ses i landskabet. Landskabet er præget af gårde, skel og hegn fra udskiftningen” til slut i afsnittet står der ”Landskabet er sårbart overfor skovtilplantning, byudvikling, byggeri og tekniske anlæg. De nuværende bygrænser bør fastholdes. Veje og stier bør bevares.” For område A3 står der ”Tollerup er en karakteristisk rækkelandsby fra middelalderen. Landsbyens grundplan er velbevaret med ubebyggede tofter fra de udflyttede gårde. Indtrykket forstyrres dog af beplantning og Tollerupvej. Tofterne i landsbyen bør bevares og derfor bør landsbyen ikke fortættes ved huludfyldning. De udflyttede gårdes jorde er bevarede som åbent landbrugsland uden væsentlig ny bebyggelse. Ejerlavet er et eksempel på et velbevaret udskiftningslandskab og er udpeget som kulturmiljø fra udskiftningstiden. Den visuelle sammenhæng mellem landsbyen og de udflyttede gårde bør ikke sløres af tilplantning med skov eller bebyggelse. Skel, hegn og diger bør bevares”. En af retningslinjerne for de udpegede kulturmiljøer lyder: ”5.2.2 Tilstanden og arealanvendelse i kulturmiljøer må kun ændres, hvis det kan begrundes ud fra væsentlige samfundsmæssige hensyn, og såfremt det ud fra en konkret vurdering kan ske uden at tilsidesætte de særlige værdifulde sammenhængende helheder eller enkelte elementer”.

 Naturværdier i den potentielle energipark Halsnæs (ID 210) Store og Lille Havelse

  • Området indeholder omkring 8 mindre §3 søer og 6 moseområder hvoraf det største er næsten 2 ha dertil kommer at området grænser op til mange §3 områder
  • Den nordøstlige del af området går ind over fredningen Strø Bjerge
  • Der er forholdsvis mange beskyttede sten- og jorddiger
  • Hele det sydlige område grænser op til åbeskyttelseslinjen for Havelse Å
  • I både den vestlige side og midt gennem området er der i kommuneplanen udpeget et bånd der løber nord syd, med eksisterende økologiske forbindelse der midt i området er bundet sammen med en potentielt økologisk forbindelse. Igen indgår disse områder ikke af de officielle nationale kort som plandata.dk da kommune endnu ikke har ajourført disse kort siden vedtagelse af kommuneplan i 2021.
  • Hertil kommer en lang række områder med god natur, der ikke er beskyttet, som levende hegn, krat, vådområder, vandløb m.m.
  • Stort set hele arealet ligger i kystnærhedszonen
  • Området har særlig drikkevandsinteresser.

 

Landskabs og kulturværdier i området:

  • En del af området, især omkring Lille Havelse, er udpeget i kommuneplanen som bevaringsværdige landskaber. En af retningslinjerne for de udpegede bevaringsværdige landskaber lyder: ”5.1.2 Tilstanden og arealanvendelse i beskyttelsesområderne må kun ændres, hvis det kan begrundes ud fra væsentlige samfundsmæssige hensyn, og såfremt det ud fra en konkret vurdering kan ske uden at tilsidesætte de særlige værdifulde sammenhængende helheder eller enkelte elementer”.
  • Hele området er udpeget som kulturhistorisk bevaringsværdigt (kulturarv). Kommuneplanens beskrivelse ”A10 Store Havelse ejerlav og Lille Havelse ejerlav: Et større område mellem Arresø og Græse Å er udpeget som kulturmiljø for middelalder og udskiftningstiden og her findes også spor fra oldtiden. Fund viser, at området har været dyrket siden bondestenalderen og at jægerstenalderens bopladser lå langs stenalderhavets kyst, der i dag udgør Havelse Ådal. Området indeholder en række "datterbyer" der er opstået i tidlig middelalder. Lille Havelse er således "datterby" til Store Havelse. Landsbyerne er ret oprindelige i deres bebyggelsesstruktur. Landsbyernes oprindelige afgrænsning bør bevares”. En af retningslinjerne for de udpegede kulturmiljøer lyder: ”5.2.2 Tilstanden og arealanvendelse i kulturmiljøer må kun ændres, hvis det kan begrundes ud fra væsentlige samfundsmæssige hensyn, og såfremt det ud fra en konkret vurdering kan ske uden at tilsidesætte de særlige værdifulde sammenhængende helheder eller enkelte elementer”.

  

**DN Halsnæs strategi for udlæg af arealer til VE-anlæg under hensyn til natur og landskabsværdier:**

I DN Halsnæs foretrækker vi solceller anbragt på tage og halvtage og i områder udlagt til industri. Kommunen bør arbejde for og tilskynde hertil – både på egne bygninger og især de store tagflader på fabriksanlæg. samt områder, der har minimal indvirkning på naturen, som for eksempel langs motorveje. Da tagarealer imidlertid langt fra kan dække behovet for solcellestrøm, vil hovedparten af anlæggene dog skulle placeres i det åbne land.

 

- Undgå placering af solcelleanlæg i følgende områder:  - §3-beskyttet natur - Natura 2000-områder - Strandbeskyttelseslinjen - Fredede områder.

- Placering i sårbare landskaber og på økologiske marker bør undgås.

- Prioriter placering på landbrugsjord for at undgå indgreb i skrøbelige naturområder.

- Udnyt muligheden for omlægning af lavbundsjorde til klimaparker og reducer CO2-udslip.

- Overvej konvertering af landbrugsjord i områder med drikkevandsinteresser til solcelleparker.

- Skab grønne korridorer ved placering og mulighed for passage for dyr.

- Transformerstationens afstand bør ikke være det primære kriterium for placering.

 - Arealer, der er udpeget som særlige/værdifulde landskaber i kommuneplanerne.

- Hvis solcelleanlæg alligevel skal placeres i disse områder, skal det kun være inden for beskyttelseslinjerne omkring søer, åer og skove samt i værdifulde landskaber, hvis det ikke skader de formål, beskyttelseshensynene og områdeudpegningerne sigter efter.

 

**Positivområder:**

- Større biodiversitet i det åbne land ved hjælp af naturfremmende foranstaltninger som levende hegn, flere blomstrende planter, mere vand, dødt ved, sten, kvas, osv.

- Placering af solcelleanlæg, der er mindre synlige i landskabet.

- Muliggør udtagning af lavtliggende jorder, hvor landbrugsdrift kan standses for at mindske kvælstof- og fosforudledning til vandmiljøet.

- Områder med behov for grundvandsbeskyttelse.

- Placering tæt på eksisterende elnet.

 

**Opmærksomhedspunkter:**

- Landskabspåvirkning og sikring af dyrenes bevægelse ved at undgå hegn, eller hvis nødvendigt, sikre at hegn er hævet 20 cm fra jorden for smådyrs passage.

- Overvej adgang til området, vurder om den er forbedret eller forringet.

- Lokal opbakning eller modstand i forhold til placering.

- Forbud mod brug af sprøjtegift til bekæmpelse af uønsket vegetation.

- Krav om sundhedstestning af solcellepaneler og kontrol af fødevaresikkerhed fra dyr, der græsser på marker med solcellepaneler.

- Skab bælter af beplantning langs ydre trådhegn/grænser for at integrere anlæggene i landskabet.

 

**Principper for udformning af solcelleparker / klimaparker:**

- Udarbejd miljø- og naturkonsekvensrapporter for etablering og drift.

- Lav detaljerede natur- og beplantningsplaner samt en baseline tilstandsanalyse for at overvåge områdets udvikling.

- Planlæg rekreative faciliteter med fokus på naturbeskyttelsesinteresser i området.

- Udform naturplejeplaner.

- Gennemfør tilsyn for at overvåge miljøpåvirkninger og naturtilstanden.

- Hensyntagen til levevilkår for bilag IV-arter under etablering, drift og nedtagning.

- Skab biodiversitetskorridorer fra §3-områder og forbind til det åbne land.

- Skab åbenhed og mulighed for passage for både dyr og mennesker.

- Plant 3 meter høje og 5 meter brede beplantninger omkring solcelleområder med hjemmehørende arter.

- Reducer kvælstofindhold i jorden og øg biodiversiteten gennem dybdepløjning, tilføjelse af grus og såning af lokale flerårige urter.

- Oprethold mindst 5-7 meters afstand mellem rækkerne af solcellepaneler.

- Anvend glas-på-glas-paneler for at undgå jord- og grundvandsforurening.

- Kræv certificerede paneler fra anerkendte institutter.

- Brug støjfri tracker-systemer for øget lys og effekt.

- Udfør livscyklusanalyser af valgte komponenter.

- Kræv dokumentation for bæredygtighed og overholdelse af internationale konventioner for arbejdsstyrken og menneskerettigheder.

- Anvend de bedste og nyeste teknologier.

- Implementer en "solnedgangsklausul" for nedtagning og oprensning efter endt brug.

- Efterlad områderne som naturområder med genopretningsplaner og økonomisk ansvar.

 

DN Halsnæs holdning til de to potentielle energiparker i Halsnæs

DN Halsnæs finder at Halsnæs byråds høringssvar til energiparker i kommunen er et godt svar på hvordan vi kommer videre med de potentielle energiparker, en udtalelse som DN Halsnæs helt kan bakke op om.

Kommunens høringssvar lyder:

”Høringssvar vedr. potentielle udlæg af arealer til VE-anlæg i Halsnæs Kommune

Halsnæs Kommune skal hermed komme med høringssvar til høringsmaterialet ”Screening for arealer til potentielle større energiparker på land”, som er udsendt 9. oktober 2023 med høringsfrist 14. november 2023.

Halsnæs Kommune støtter principielt op om arbejdet med at omstille energiproduktionen til grønne og CO2-neutrale energikilder i størst muligt omfang.

Halsnæs Kommune vil i et samarbejde med Plan- og Landdistriktsstyrelsen undersøge mulighederne for at etablere VE-anlæg i de to områder, der er peget på i Halsnæs Kommune, med henblik på at kunne træffe en politisk beslutning om en eventuel udpegning af arealer til VE-anlæg i 2024 på et mere oplyst grundlag. Det pointeres dog, at Byrådet ikke på noget tidpunkt har taget stilling til de screenede arealer. Først når der foretaget en grundigere undersøgelse af arealerne, vil Byrådet tage stilling til en eventuel udpegning.

I den sammenhæng skal der ses mere på beskyttelsesinteresserne i de to områder samt på hensynet til borgerne – især i de bysamfund, der er i eller tæt ved områderne. Der er mange interesser, der skal afvejes i forhold til energiforsyning, værdifulde landskaber, skovrejsning, nabogener, mere vild natur, adgang til det åbne land, landbrug og råstoffer.

Halsnæs Kommune kan dog allerede på nuværende tidspunkt oplyse, at man kun ønsker at udlægge arealer til industrielle VE-anlæg, som f.eks. PTX-anlæg, i de eksisterende industri- /erhvervsområder. ”

Venlig hilsen

Steffen Jensen Borgmester

Hertil kommer en tilføjelse fra udvalgene: ”Udvalget understreger, at der ikke har været nogen politisk behandling forud for indmeldingen til staten, og idet vi derfor forbeholder os retten til senere at kunne afvise hele eller dele af områderne”

 

DN Halsnæs finder følgende to punkter meget vigtige:

At kommunen meget bredt afsøger hvilke muligheder der er her og nu for at opsætte solceller på tage, P-pladser, langs vejene, i industrikvarter m.m.

DN Halsnæs finder det meget problematisk at regeringen vil lave en ”særlov” for energiparker, der på mange områder vil skade naturbeskyttelsesmulighederne bl.a. ved at indskrænke klage adgangen.

 

På vegne af DN Halsnæs

 

Formand:  Lenni Gottlieb

Bestyrelsesmedlem Bjarne Langkilde 30680050 (kontaktperson)