1. april 2023

Kære medlem af udvalget for Klima, Natur og Miljø

Direktionen har indstillet til jer, at I på jeres møde den 13. april 2023 træffer en beslutning, der vil danne præcedens for kommunens administration af kystsikringssagerne i årene fremover (dagsordenspunkt 104).

Danmarks Naturfredningsforening i Halsnæs (DN Halsnæs) vil med dette åbne brev kraftigt opfordre jer til, at I – frem for at godkende direktionens indstilling – nu benytter lejligheden til at stoppe op og i stedet tager jer tid til at tage et grundigt og samlet kig på kommunens praksis på kystbeskyttelsesområdet.

Det er snart 5 år siden, at Halsnæs Kommune med den nye kystbeskyttelseslov overtog kompetencen til at meddele tilladelser til kystsikring. Resultaterne af kommunens praksis kan nu ses på kommunens strande.

Halsnæs Kommune har konsekvent både lovliggjort og også givet nye tilladelser til en lang række meget store skråningsbeskyttelser af sten (ca. 4 meter høje og 11 meter brede eller mere). Konsekvensen heraf er, at adgangen til og langs stranden endnu flere steder nu er umuliggjort, og at yderligere værdifuld kystnatur er gået tabt.

De mange tilladelser er givet under forudsætning af, at der efterfølgende vil blive foretaget strandfodring. Men strandfodringsprojektet Nordkystens Fremtid er stadig meget langt fra at blive realiseret, selvom det blev aftalt i 2014, og imens vi venter, forsvinder strandene foran de store stenanlæg samtidig med, at anlæggene fører til erosion på naboejendomme med ingen eller mindre kystsikringsanlæg. Dermed vil ejerne af disse ejendomme kunne blive tvunget til selv at etablere store og meget dyre kystbeskyttelsesanlæg. Dette er hverken rimeligt eller lovligt og er til skade for den sidste tilbageværende relativt uberørte kystnatur langs nordkysten i Halsnæs Kommune.

DN Halsnæs har fuld forståelse for behovet for sikring af ejendommene i første række til havet og fjordene. Men beskyttelsen må ikke ”overgøres” med større anlæg end nødvendigt, og ”dobbeltanlæg”, som vi ser mange steder, hvor der både er bølgebrydere og store skråningsbeskyttelser. Anlæggene må heller ikke skade naboejendomme, og hensynet til den værdifulde kystnatur, den rekreative udnyttelse af kysten og adgangsforholdene skal varetages i langt højere grad, end vi har set det med kommunens administration gennem de sidste knap 5 år.

Hvis I godkender direktionens indstilling i den forelagte sag fra Kikhavn, vil I reelt acceptere, at fremtidige kystbeskyttelsesanlæg på nordkysten må have negative påvirkninger på naboejendomme i 5 år, før de skadelige påvirkninger skal imødegås!

Halsnæs Kommune er særegen med sin meget lange kyststrækning – både til Kattegat og til fjordene.

En attraktiv kystnatur, hvor kystbeskyttelsen gennemføres med respekt for naturbevaringsværdierne, og hvor hensynene til den rekreative udnyttelse af strandene og adgangen til og langs kysten varetages, vil understøtte kommunens Vision 2035: Halsnæs i bevægelse, herunder især det strategiske pejlemærke om at værne om den rå og autentiske natur.

Med venlig hilsen – på vegne af DN Halsnæs’ kystsikringsgruppe

Lenni Gottlieb

Formand, DN Halsnæs

DN Halsnæs vedlægger et fakta-ark, hvori foreningen uddyber sine synspunkter vedrørende Halsnæs Kommunes administration af kystsikringssagerne samt et bilag med fotos, der illustrerer problemstillingerne.

 Bilag 1 til DN Halsnæs’ åbne brev til Halsnæs Kommunes udvalg for Klima, Natur og Miljø

 Facts om Halsnæs Kommunes praksis

– som DN Halsnæs ser det

 Halsnæs Kommune har – siden kommunen med den nye kystbeskyttelseslov fra 2018 overtog kompetencen til at meddele tilladelser til kystsikring – konsekvent lovliggjort en række meget store ulovlige skråningsbeskyttelser af sten og givet en række nye tilladelser til etablering af nye store anlæg (ca. 4 meter høje og 11 meter brede eller mere).

• Konsekvensen heraf er, at adgangen til og langs stranden endnu flere steder nu er umuliggjort.
• Kommunen er efter kystbeskyttelsesloven forpligtet til at afveje behovet for kystbeskyttelsen overfor bl.a. hensynet til den rekreative udnyttelse af kysten, sikringen af adgangen til og langs kysten og naturen. DN Halsnæs har på baggrund af aktindsigt i stort set alle kystsikringssagerne svært ved at se, at disse afvejninger reelt er foretaget i de mange sager. Under alle omstændigheder har der ikke været en eneste sag i Halsnæs Kommune, hvor kommunens afgørelse er faldet ud til fordel for naturen, de rekreative interesser og adgangsforholdene.
• Tilladelserne indeholder ikke krav om kompenserende strandfodring foran anlæggene, selvom anlæggene uden strandfodring vil føre til erosion på naboejendomme nedstrøms anlægget, og på sigt vil føre til, at stranden (hvis der endnu er en) foran anlægget vil blive eroderet bort. Kommunen har hidtil afventet gennemførelsen af den sandfodring, som er planlagt gennemført med projektet Nordkystens Fremtid.
• Der må ifølge Kystdirektoratet ikke gives tilladelser til hård kystsikring, herunder skråningsbeskyttelser, hvis det påvirker naboejendomme negativt.
• Halsnæs Kommune foretager høring af naboerne i forbindelse med, at de behandler ansøgninger om nye tilladelser til hård skråningsbeskyttelse. Naboerne orienteres imidlertid ikke i den forbindelse om, at anlægget kan føre til skader på naboejendommene – især hvis der ikke er hård kystbeskyttelse af betydning her.
• Miljø- og Fødevareklagenævnet har i 2022 – efter klage fra DN – ophævet og hjemvist to af kommunens kystsikringstilladelser, netop pga af manglende fastsættelse af konkrete vilkår om strandfodring.
• Halsnæs Kommunes nye tilladelser til hård skråningsbeskyttelse med store sten meddeles på baggrund af en anbefaling til anlæggets dimensionering i en teknisk rapport udarbejdet i forbindelse med projektet Nordkystens Fremtid. Dette anlæg er ca. 4 meter højt og 11 meter bredt stenanlæg.
• Kommunen har også aktivt opfordret grundejerne i første række til at etablere et sådant anlæg.
• Dette på trods af, at blandt andet Kystdirektoratet i høringssvar har påpeget, at projekt Nordkystens Fremtid ikke er VVM-vurderet og myndighedsgodkendt og således ikke kan danne grundlag for kommunens administration.
• Ligeledes har anbefalingen om at etablere dette anlæg, inden strandfodringen på nordkysten gennemføres, ikke været genstand for høring eller fagfællevurdering.
• Det kan ikke udelukkes, at, at den kommende VVM-vurdering og myndighedsgodkendelse vil kunne føre til, at man – fx ud fra natur- og landskabelige hensyn - fravælger de anbefalede meget store skråningsbeskyttelsesanlæg på hele eller dele af nordkyststrækningen og i stedet nøjes med sandfodring eller mindre skråningsbeskyttelser nogle steder.
• At det ikke kun er DN Halsnæs, der mener, at kommunen behandler kystsikringssagerne på et utilstrækkeligt grundlag, illustreres af følgende – typiske – høringssvar fra Kystdirektoratet, som dog ikke giver kommunens administration anledning ændringer i sin administration : ”Kystdirektoratet bemærker, at ansøgningsmaterialet ikke belyser det overordnede erosionsproblem og yderligere ikke redegør for hvilke negative påvirkninger projektet vil have på sigt, hvis det står alene……..Det er nødvendigt for myndigheden, før der træffes afgørelse, at have vurderet de negative påvirkninger, dimensioneringen af anlægget (det valgte klimascenarie, udregninger ift. vandstande, bølger og vedligehold), læside erosion, påvirkning af naturen og adgang langs kysten.”
• Halsnæs Kommune har, som andre kommuner, med kystsikringsloven fra 2018 fået beføjelser til i kystsikringssager at administrere strandbeskyttelseslinjen, dispensere fra fredninger og § 3 beskyttede områder.
• Kystdirektoratet skriver i sine høringssvar til ansøgninger om tilladelse til hård kystsikring/skråningsbeskyttelser følgende i forhold til strandbeskyttelseslinjen, som dog heller ikke har givet anledning til ændringer i Halsnæs Kommunes sagsbehandling: .. at: ”den tilladelsesgivende myndighed for et kystbeskyttelsesanlæg i forbindelse med afgørelsen bør inddrage anlæggets naturmæssige og landskabelige påvirkning inden for strandbeskyttelseslinjen. Der bør således ske en afvejning af behovet for kystbeskyttelse med den ansøgte metode i forhold til det landskab, som anlægget placeres i. Det bør overvejes, om der findes andre kystbeskyttelsesmetoder, som vil give den samme beskyttelse, men som har en mindre landskabelig påvirkning, og såfremt sådan findes, bør det overvejes om en af disse metoder i så fald skal anvendes i stedet. En tilsvarende vurdering kan lægges over anlæggets naturmæssige påvirkning. I forhold til detaljeringsgraden af en sådan vurdering, administrerer Kystdirektoratet formodentligt klitfredningslinjen og strandbeskyttelseslinjen på et niveau, der svarer til de fleste kommuners landzoneadministration.”
• Helsingør Kommune, der også er omfattet af projekt Nordkysten Fremtid, har i foråret 2022 vedtaget et administrationsgrundlag for behandlingen af deres kystsikringssager. DN Halsnæs mener, at Halsnæs Kommune med fordel kunne lade sig inspirere af dette administrationsgrundlag.
• Anbefalingen i den tekniske rapport udarbejdet i forbindelse med projektet Nordkystens Fremtid om etablering af det store anlæg, som Halsnæs Kommune tillader, er ikke nævnt eller anbefalet heri.
• For at sikre adgangen langs strandene bør sandfodring ifølge Helsingør Kommune ”foretrækkes, da det er den eneste form for kystbeskyttelse, der kan sikre, at der i fremtiden er et strandareal.”Helsingør Kommune anfører, at det landskabeligt og rekreativt er den bedste løsning, men det betyder ikke, at andre løsninger ikke accepteres fx hård kystbeskyttelse.
• Men: ”Ved tilladelse til hårde kystbeskyttelsesforanstaltninger som fx høfder, bølgebrydere og skråningsbeskyttelse, vil der som udgangspunkt blive stillet vilkår om kompenserende sandfodring, medmindre det kan dokumenteres, at det ikke er nødvendigt.”
• Helsingør Kommune vil også som ”udgangspunkt stille vilkår om, at der skal være passage for gående på toppen af skråningsbeskyttelsen, hvis det er den eneste mulighed for passage langs stranden”.
• Dette begrundes kommunen, at ”der i tilladelser til kystbeskyttelse skal der tages hensyn til adgangen langs stranden (naturbeskyttelseslovens §22)”. Dette hensyn indgår ikke i Halsnæs Kommunes administration, og det har ført til manglende adgang mange steder.
• Ansøgeren til et kystbeskyttelsesanlæg skal i Helsingør Kommune i ansøgningen sandsynliggørelse, at der er behov for kystbeskyttelse på lokaliteten (fx beskrivelse af omfanget af skader i forbindelse med tidligere storme). DN Halsnæs har ikke set sådanne beskrivelser i sagerne i Halsnæs Kommune.
• Ansøgerne i Helsingør Kommune skal endvidere ved ansøgning om beskyttelse mod erosion, beregne erosionsraten. ”Erosionsraten er en måling af den tilbagerykning, der sker af kystprofilet over tid. Hvis en kystprofilet over ti år rykker to meter tilbage, er erosionsraten i gennemsnit 0,2 meter pr. år. Luftfoto tilgængelige på Danmarks Miljøportal https://arealinformation.miljoeportal. dk/html5/index.html?viewer=distribution kan bruges til denne udregning.” DN Halsnæs har heller ikke set sådanne beregninger i sagerne i Halsnæs Kommune.
• Ansøgeren skal endvidere beskrive anlæggets effekt på nabostrækninger, og redegøre for, hvordan offentlighedens adgang til og langs kysten påvirkes af anlæggets opførelse. Det er også et krav i Halsnæs Kommune, at ansøgeren vedlægger bilag til ansøgningen med beskrivelse heraf, men DN Halsnæs’ aktindsigt i en lang række sager viser, at ansøgerne ofte ikke vedlægger sådanne bilag, og kommunen påtaler ikke dette og giver tilladelsen uden disse beskrivelser er fremsendt.
• Helsingør Kommune beskriver også fordele og ulemper ved forskellige kystsikringsmetoder, herunder ”bølgebrydere”. Om bølgebrydere oplyses det, at de ”reducerer bølgepåvirkningen på kysten og bremser erosionen”. I Halsnæs Kommune er der etableret mange bølgebrydere, men kommunen vurderer ikke deres effekt, før de giver tilladelse til de store hårde skråningsbeskyttelser af sten på de samme lokaliteter. Halsnæs Kommune har fx lovliggjort et stort skråningsanlæg i Kikhavn uden at vurdere effekten af de mange bølgebrydere ud for kysten, selvom DN Halsnæs opfordrede kommunen til det. Så nu har vi både en lang række bølgebrydere og et stort og langt skråningsbeskyttelsesanlæg.