Arealoversigt for omlægningsplanen for Den Grønne Trepart Halsnæs Kommune
🌿 Arealoversigt for omlægningsplanen for Den Grønne Trepart vedtaget af Halsnæs KommuneDN Halsnæs finder det meget positivt, hvis planen realiseres, men der mangler fortsat store sammenhængende naturområder, og grundvandsbeskyttelsen er heller ikke indtænkt.
Den lokale trepart har udarbejdet en omlægningsplan, som viser de områder i Halsnæs Kommune, der kan ændres til lavbundsprojekter, skov eller natur. Formålet er at reducere udledningen af kvælstof til havet og CO₂ til atmosfæren. Alle områderne har potentiale til at få en høj biodiversitet.
Byrådet godkendte planen den 18. december 2025, inklusive de kort og markeringer, der viser de mulige projektområder i kommunen.
DN Halsnæs finder det meget positivt, hvis planen realiseres, men der mangler fortsat store sammenhængende naturområder, og grundvandsbeskyttelsen er heller ikke indtænkt.
Planen peger på steder, hvor jorden kan omlægges til eksempelvis vådområder, skov eller mere skånsom drift af landbrugsjord. Alle projekter bygger på frivillighed, og lodsejere vil blive tilbudt kompensation eller mulighed for jordfordeling, hvis de ønsker at deltage.
I løbet af 2026 vil Halsnæs Kommune holde møder med lodsejere i de områder, der er udpeget som potentielle projekter. Her kan man høre mere, stille spørgsmål og drøfte mulighederne lokalt.