Nyhed

Udokumenterede påstande om naturnationalparker.

Formålet med at lave naturnationalparker er, at naturen skal have lov til at udvikle sig på naturens præmisser, og her er 'biodiversitet' et af kerneordene.

Udokumenterede påstande om naturnationalparker.

Endnu en gang serverer venstrepolitikeren Hans Andersen udokumenterede påstande om Tisvilde Hegn som naturnationalpark, når han i et debatindlæg påstår, at ”En naturnationalpark i Tisvilde Hegn vil have negativ effekt på klimaet”. Også på parkeringspladsen i Tisvildeleje kom HA med en udokumenteret påstand ved at sige – og med hænderne at vise - at Tisvilde Hegn skulle indhegnes med et 2,7 m højt hegn. Heller ikke dette er der belæg.

Meget kan forsøges for at tiltrække sig vælgere, der blindt tror på diverse udokumenterede påstande om naturnationalparkerne uden at søge evidens for disse påstande. Normalt er vi danskerne autoritetstro: Hvis vi er syge, går vi til lægen, hvis vi skal klippes, går vi til frisøren, og skal bilen repareres, vælger de fleste af os at sende bilen til mekanikeren. Men når det gælder naturnationalparker, vælger mange modstandere ikke at tro på veluddannede biologer, der arbejder som professorer og forskere ved landets universiteter! På de sociale medier tillader mange NNP-modstandere sig oven i købet at benævne disse veluddannede biologer med ord, der ikke egner til at blive gengivet på tryk.

I DN Halsnæs vælger vi at tro på biologerne! Fakta er, at naturen mangler plads, hvor naturen kan få lov til at være natur for naturens skyld, og ikke kun for menneskets skyld!

Mens landbrug i dag fylder mere end 60 procent af Danmarks areal, fylder byer, vejanlæg og anden infrastruktur mv. også. De 15 naturnationalparker forventes at udgøre 0,5 – 2 % af arealet, mens produktionsskove fylder 6 %. Der bliver altså stadig produceret træ i DK til møbler og boliger!

Naturen og dyrenes forskellige levesteder fylder i dag forsvindende lidt og er splittet i fragmenter. Derfor udlægger man nu for første gang store sammenhængende naturområder, hvor naturen i vid udstrækning får lov til at være natur på dens egne præmisser – og hvor biodiversiteten kan blomstre naturligt og give plads til sommerfugle, sarte blomster, fugle og liv.

Hvilke større dyr, der udsættes på arealerne, vil blive vurderet for hver enkelt naturnationalparks vedkommende. På Melby Overdrev og i Asserbo Plantage (fra Lille Kulgab og til Stængehuse) har der allerede i en årerække græsset både kvæg, heste, geder og får i nødvendige indhegninger.

Som et kuriosum kan nævnes, at Skov- og Naturstyrelsen i 1976 lavede en indhegning i Tisvilde Hegn nær Tisvildeleje til 6 krondyr fra Jægersborg Dyrehave. En storm væltede nogle år senere hegnet, og krondyrene slap ud, hvilket de omkringboende landmænd var svært utilfredse med. Krondyrene gik nemlig ud på markerne og spiste af afgrøderne! Siden har krondyrene spredt sig til andre dele af Nordsjælland bl.a. Ullerup Skov.

Græsserne skal selvfølgelig ikke ende på motorvejen eller på landmarkens mark, og derfor er der brug for et ydre hegn, som i langt de fleste tilfælde vil være almindelige kreaturhegn med et par tråde – som vi kender det fra landet i forvejen, og som vi i DN Halsnæs også er fortalere for.

I denne tid står de dårlige nyheder om natur og klima i kø. Naturnationalparkerne er for en gangs skyld en god, grøn nyhed. Vi giver naturen lidt plads tilbage. Vi sætter en kile ind for at bremse tabet af natur, levesteder og arter. Det er bydende nødvendigt, men det er også glædeligt – for det skaber grønt håb!

Lenni Gottlieb

Formand DN Halsnæs