Nyhed

542 Giftfri Haver i Halsnæs

Danmarks Naturfredningsforening Halsnæs har igen i år samarbejdet med Naturafdelingen i Halsnæs kommune for at opfordre haveejere til at undlade at bruge gift i Haverne.
Der er nu flere end 500 haveejere i Halsnæs kommune, der har tilmeldt sig Giftfri Have. 500 haveejere, der ikke sprøjter mod insekter.

Danmarks Naturfredningsforening Halsnæs har igen i år samarbejdet med Naturafdelingen i Halsnæs kommune for at opfordre haveejere til at undlade at bruge gift i Haverne.

Der er nu flere end 500 haveejere i Halsnæs kommune, der har tilmeldt sig Giftfri Have. 500 haveejere, der ikke sprøjter mod insekter. 500 haveejere, der dermed også skåner grundvandet, vores alles drikkevand. 500 haveejere gør en indsats for biodiversiteten (arts-mangfoldigheden) ved at så eller plante insektvenlige, duftende planter.

Vi er meget stolte over, at vi nu er den kommune i Danmark, der har flest giftfri haver. Det er en stor opbakning og bevidsthed hos haveejerne i Halsnæs, såvel fastboende som sommerhusfolk.

DN Halsnæs har de sidste tre år haft en bod på Krudtværksmarkedet i Frederiksværk. Her har vi talt med gæsterne og opfordret til at melde haven til Giftfri Have. Det sidste år har lige ved 200 flere vist interesse for naturen og har tilmeldt haven.

Halsnæs kommunes Naturafdeling har gjort opmærksom på fordelene ved at undgå gift i haven og har udloddet to præmier blandt deltagerne i Giftfri Have.

Tommy Rye fra Frederiksværk og Lotte Ramtung fra Ølsted har fået besked om, at de er de heldige vindere.

Det er faktisk os alle, der er heldige vindere ved at insekter ikke dræbes, at mange har sået insektvenlige, velduftende blomster i haven og at der bruges alternativer til at bekæmpe skadedyr.

Man kan fx lægge nogle brændenælder i vandkanden, lade dem ligge natten over og vande med denne milde og naturlige insektbekæmpelse. Kogende vand i myrebo på fliserne eller myrelokkedåse inden døre belaster ikke naturen og miljøet.

I hele Danmark er der nu 19.476 haver, der er tilmeldt Giftfri Have. Det svarer til 113.401.278 m2 eller 11.340,1 giftfri hektar.

Vi ønsker, at Halsnæs Kommune vil støtte og bakke op om at gøre hele kommunen giftfri for give insekter bedre vilkår, hjælper biodiversiteten og for at skåne grundvandet.

Tilmelding til Giftfri Have: www.giftfri-have.dk

Se evt. klip fra TV Lorry fra 20.7.1920.